Gaslighting i parforhold
Har du nogensinde tvivlet på din egen oplevelse af en situation? Følt dig forvirret, usikker eller som om du overreagerer, selvom du ved, at noget er galt? Det kan være et tegn på, at du er udsat for gaslighting. Det er en form for psykisk vold, der langsomt nedbryder din tro på dig selv.

I et parforhold kan gaslighting være særligt ødelæggende. Det sker ofte stille og umærkeligt. og kan have alvorlige psykologiske konsekvenser, hvis det ikke opdages og stoppes i tide.
Indholdsfortegnelse
Hvad er gaslighting?
Gaslighting er en form for psykologisk manipulation, hvor én person systematisk får en anden til at tvivle på sin egen virkelighed. Begrebet stammer fra filmen Gaslight fra 1944, hvor en mand manipulerer sin hustru til at tro, at hun har mistet forstanden.
Gaslighting er en form for manipulation, der foregår i mange sammenhænge, på arbejdspladsen, i familier og i nære relationer. I et parforhold bruges gaslighting til at opnå magt og kontrol over den anden.
Den, der udøver gaslighting, forsøger bevidst eller ubevidst at skabe tvivl om partnerens egne følelser, egne oplevelser og egen hukommelse. Offeret føler sig ofte forvirret og begynder at stille spørgsmål ved sin egen fornuft og egen virkelighedsopfattelse.
Definition: Gaslighting er en form for psykologisk manipulation, hvor én person systematisk får en anden til at tvivle på sin egen virkelighed, følelser og hukommelse.

Hvorfor opstår gaslighting?
Gaslighting opstår ikke tilfældigt. Der er som regel dybere mønstre og årsager bag adfærden:
- Behov for kontrol: En person forsøger at opnå magt i forholdet ved at gøre partneren usikker på sig selv. Når gaslighteren kontrollerer den andens virkelighedsopfattelse, er det lettere at dominere.
- Lavt selvværd og usikkerhed: Nogle mennesker bruger gaslighting som en forsvarsmekanisme. De skaber usikkerhed hos andre for at undgå selv at blive konfronteret med egne fejl og svagheder.
- Skabe afhængighed: Manipulationen kan føre til, at offeret bliver afhængigt af gaslighterens version af virkeligheden. Det er et mønster, der giver gaslighteren magt over både personlige beslutninger og relationer.
- Lærte mønstre fra tidligere: Adfærden kan stamme fra opvæksten. Hvis man er vokset op i et hjem med psykisk manipulation, kan man – bevidst eller ubevidst, gentage de samme mønstre i voksenlivet.
Hvilke kendetegn er forbundet med gaslighting?
Det kan være svært at genkende gaslighting, fordi det sker gradvist. Her er fire klassiske tegn på, at du eller din partner oplever gaslighting:
- “Du husker forkert”: Gaslighteren benægter gentagne gange hændelser, du husker tydeligt. Du begynder at tvivle på din egen hukommelse og tror, at du husker forkert.
- Bagatellisering af dine følelser: Dine egne tanker og reaktioner afvises som overdrevne. Du hører sætninger som “Du er alt for følsom” eller “Du overreagerer altid.”
- Omskrivning af virkeligheden: Gaslighteren omskriver handlinger og samtaler, så du sætter spørgsmålstegn ved din egen opfattelse af, hvad der virkelig skete.
- Isolation: Du holdes langsomt væk fra venner og familie, som ellers ville kunne bekræfte din egen virkelighed og styrke din mentale styrke.

3 eksempler på gaslighting i et parforhold
Eksempel 1: Du konfronterer din partner med, at han råbte af dig til middagen. Han svarer roligt: “Det gør jeg aldrig. Du finder bare på ting.” Du begynder at tvivle på din egen opfattelse, selvom du er helt sikker på, hvad der skete.
Eksempel 2: Du fortæller, at du føler dig nedprioriteret. Din partner siger: “Jeg giver dig alt, og du er aldrig tilfreds. Det er dit problem, ikke mit.” Dine egne følelser gøres til et udtryk for din egen fejl, ikke for noget, der reelt sker i forholdet.
Eksempel 3: I har aftalt at bruge weekenden sammen. Din partner dukker ikke op og hævder bagefter, at I aldrig aftalte noget. “Du har dårlig hukommelse, det sker hele tiden.” Du er usikker og tror til sidst selv på det.
Hvilke konsekvenser har gaslighting?
Når man gentagne gange bliver udsat for gaslighting, sætter det dybe spor. Her er fem alvorlige konsekvenser:
- Angst og depression: Konstant forvirring og usikkerhed kan føre til angst og depression. Dit mentale helbred forringes langsomt.
- Lavt selvværd: Offeret føler sig over tid mindre og mindre værd. Tilliden til egne evner og egen dømmekraft svinder ind.
- Tab af identitet: Du mister kontakten til dig selv. Dine behov, drømme og egne tanker fylder mindre og mindre i din bevidsthed.
- Svækkede relationer: Isolation og mistillid besværliggør tillidsfulde relationer, både til din partner og til andre mennesker omkring dig.
- Forringet mentale sundhed: Psykisk manipulation over tid kan have vidtrækkende konsekvenser for dit mentale helbred. Manipulationen føre til, at din egen virkelighed føles fremmed, og at du mister troen på din egen fornuft.

Hvordan stopper man gaslighting?
Det første skridt er at erkende, at det foregår. Det er ikke let, men det er muligt at bryde mønstret:
- Sæt klare grænser: Gaslighting kan kun fortsætte, hvis det accepteres. Klare grænser er afgørende. Sig tydeligt fra, når din partner omskriver virkeligheden eller bagatelliserer dine følelser. Det kræver mod, men det er nødvendigt for at beskytte din mentale styrke.
- Dokumentér dine oplevelser: Skriv hændelser ned, mens de er friske i erindringen. Det styrker din tro på din egen hukommelse og din virkelighedsopfattelse, og giver dig noget konkret at holde fast i, når tvivlen melder sig.
- Søge støtte hos en professionel: Det er svært at håndtere psykisk vold alene. En erfaren terapeut kan hjælpe dig med at genfinde din egen virkelighed, styrke din mentale sundhed og give dig redskaber til at håndtere den manipulerende adfærd i forholdet.
Få hjælp til at håndtere gaslighting i parforholdet
Gaslighting er en form for psykisk vold, der kan ødelægge din tro på dig selv og dit parforhold. Du behøver ikke bære det alene. Som parterapeut med 30 års erfaring hjælper jeg dig med at genfinde din egen opfattelse, styrke dit selvværd og skabe sunde og tillidsfulde relationer.
Hos mig får du et trygt rum, hvor dine egne oplevelser og egne følelser tages alvorligt, og hvor vi sammen finder vej frem. Er du blevet udsat for gaslighting, eller er du usikker på, hvad der foregår i dit parforhold? Kontakt mig, Ingrid Ann Watson, og book en tid.

Relaterede artikler fra Ingrid Ann Watson
Hvis du syntes om artiklen om “Gaslighting i parforhold”, så tag også gerne et kig på de øvrige artikler, som jeg, Ingrid Ann Watson, har udgivet. Jeg skriver jævnligt om emner som utroskab, kommunikation og kriser i parforholdet – altid med fokus på indsigt, nærvær og konkrete råd.
