Kort & Bøger af Ingrid Ann Watson
På denne side kan du læse om mine bøger og de populære “Parforholdskort”. Hvis du er interesseret i at købe noget på denne side, kan du kontakte mig her.
![Elsk ham igen](https://www.ingridannwatson.dk/wp-content/uploads/2023/11/Elsk-ham-igen.jpg)
Elsk ham igen – sådan får I kærligheden tilbage i jeres parforhold
Af Ingrid Ann Watson
Ser din bedre halvdel knap op fra avisen ved morgenbordet? Kan du i det hele taget knap huske, hvilken øjenfarve han har, fordi det er så længe siden du faktisk har set ham i øjnene? Kom han til at skrive ”med venlig hilsen” i den sidste mail han sendte dig? Og er det i det hele taget rigtig længe siden, han har taget initiativ til noget som helst?
Til alle de kvinder, der begynder at tænke på, om det er tid til at gå – men som egentlig allerhelst vil blive i deres parforhold – har samlivseksperten Ingrid Ann Watson skrevet bogen her.
Ingrid Ann deler i bogen gavmildt ud af mere end 20 års erfaring med rådgivning af kriseramte par: tankevækkende refleksioner, sunde selvransagelser samt gode råd og øvelser, der kan bringe kærligheden og tilfredsheden tilbage i forholdet. Og belønningen venter på sidste side, lover hun sine læsere: Ikke alene vil vi kunne få et varmt, inderligt forhold igen; vi vil også lære at elske os selv højere!
Hun afdækker de typiske fælder, de fleste af os før eller siden falder i i vores parforhold – herunder: Den Retfærdige Harme – også kendt som: ”han kunne da godt lige… ” eller ”hvorfor er det altid mig, der skal …”. Samt følelsen af ensomhed, selv om man er to. Og selvfølgelig: den ultimative flugt fra et falmende forhold – utroskaben.
Bogen bestilles direkte hos Ingrid Ann på mail@ingridannwatson.dk
![de 9 kaerlighedsregler](https://www.ingridannwatson.dk/wp-content/uploads/2023/11/de-9-kaerlighedsregler.jpeg)
De 9 kærlighedsregler
Af Ingrid Ann Watson og Jesper Bay-Hansen
Det er så utroligt vigtigt at forstå at pleje kærligheden, for kærligheden er noget af det vigtigste vi har. Med “De 9 kærlighedsregler” får man gode råd til at pleje kærligheden i alle aldre.
Mange bliver skilt, når der opstår problemer i forholdet, men det er både muligt at overkomme dem og undgå dem, når bare man plejer sit forhold. Alle kan få glæde af “De 9 kærlighedsregler”, der både er til dem der allerede er i et parforhold og dem, der på et tidspunkt kommer det.
![12 ufornuftige noveller om kærlighed](https://www.ingridannwatson.dk/wp-content/uploads/2023/11/12_ufornuftige_noveller-om-kaerlighed.png)
12 ufornuftige noveller om kærlighed
Af Ingrid Ann Watson
Parforholdskort
Af Ingrid Ann Watson
Spil, få mere at vide om din partner. På den gode måde. På den sjove måde.
![parforholdskort](https://www.ingridannwatson.dk/wp-content/uploads/2024/03/parforholdskort.jpg)